Ɣas ma deg waya qeddac, ufan yimezdaɣ n tɣiwant n Ayt Smaɛel amek ad ɣelten akken ilaq tiliwa-nsen ed waman i d-izerrqen sey-a ed sey-a deg temnaḍt-nsen tamsedrart war anezgum-nni. Maca tella-d akken yiwet n tallit ideg muggen yimesḍanen (ikunturen) deg tbernint n yal axxam deg Udrar n Fad, syinna, ur iḍul waya xilla, uɣalen yimezdaɣ ur ttxellisen ayen ttasun ed wayen sseqdacen d aman. Imi llan dɣa ula d wid yerẓan ikunturen ɣef sebba n uxelles-a gedged. Maca, akken i aɣ-d-tenna yiwet n teɣbalut (source) iseḥḥan seg uxxam n tɣiwant, taluft ad tbeddel seg tazwara n useggas-a i d-iteddun n 2016. At Udrar n Fad ad uɣalen akken ma llan ttxellisen akk aman i asen-yettawawḍen i yixxamen, rnu aya s uḥettem. Aɣilif ageɛmir n waman i d-ibanen deg temnaḍt-nni iseggasen-a ineggura abeɛda, yeǧǧa imḍebbren n tɣiwant ad xemmen ɣef waya, send ad ɣetsen ɣef uxelles n wuzzil-a n tudert sɣur yiɣermanen (citoyens) sey-a d tasawent, segmi ara ttwasbedden yimesḍanen – wid iḥessben. Yewwi-d ad d-nini dakken ccɣel-a d win igerrzen. Imi, deg teɣzi n useggas aṭas n umennuɣ akked tḥeyyaft i d-yettasen seg waman-a. Ma neẓra belli llan yixxamen seɛɛun ugar n uzgen n usrag (ssaɛa) i tcarit n waman, wiyaḍ werǧin iɛedda wakud n snat n tmerwin n temrac (ɛecrin n deqqayeq). Ihi, aya d ayen ara d-igen taɣdemt tinmettit (justice sociale) skud d ayen tesqedceḍ i ara txellseḍ. Yuɣ lḥal, ula d asenfar n AEP ara d-yemmaggen seg Lɛenser Azegza, mazal ttraǧun lɣaci n Ayt Smaɛel beddu-yis am akken tettraǧu temɣart ayyur n lɛid.
Mhenni Xalifi