Kra n yiwellihen i uḥareb ɣef lehyuf akked ddexxan

Partager

I wakken ad tesseḥbiber ɣef yilmeẓyen ur ɣellin ara deg ucebbak n lehyuf d ddexxan, texdem Temsulta n Bechloul deg twilayt n Tubiret,deg yimalas yezrin, yiwet n tberza n ddabex n uḍar anda ttekkint trebbaɛ n temnaḍt-a.

Imi ass n waram tameddit ulac deg-s leqraya, tettuheyya-d taggara n temsizzelt-a anda i yurarent snat n trebbaɛ i d-yessemlalen aṭas n yimnezhen, tuget deg-sen d inelmaden n tesnawit d wid n uɣerbaz alemmas. Mi tekfa temlilit, d tagnit i tfures temsulta i wakken s kra n wid yellan deg unnar ad ḥeḍren i yiwen n usarag i d-yewwin awal ɣef lehyuf d ddexxan d lemḍerrat i d-ttawin i tezmert n umdan. I waya, d amejjay n tnefsit, d umejjay n « tezmert » d yiwen n umḍebber n temsulta i d-yemmeslayen, yal wa deg uḥric ideg yettwaxeṣṣeṣ. Fkan-as wid iḥeḍren azal i usentel, imi aṭas n yiseqsiyen i d-yettunefken, ladɣa ayen i icudden ɣer wamek ara d-tili tririt n talast i waṭṭan-a. Dɣa d ayen yeǧǧan C.Fares, d imḍebber deg temsulta, ad d-yini : « ass-a, d addal i d abrid amenzu ara naɣ i wakken ilmeẓyen-nneɣ ur ɣellin ara deg ucebbak n lehyuf d ddexxan’’. Iwulem ad nesbedd tirebbaɛ n waddal, ad nessewjad yal tikkelt tiberza i wakken ur nettaǧǧa ara amkan i waṭṭan-a ad yezdeɣ gar yilmeẓyen-nneɣ. Seg tama-nneɣ, newjed i wakken ad d-nefk afus n tallelt i wakken ad nesseddu addal d temliliyin n ddabex ama n uḍar ama n ufus dagi». Uqbel ad yekfu usarag-agi, tella-d tikci n warrazen s-ɣur temsulta i wid yettekkin di temliliyin-s n ddabex n uḍar. Am wakken i iwulem ad d-nesmekti d akken deg waggur n meɣres yezrin, timsulta-a n Bechloul, tsedda yiwet n tiggawt yerzan aḥareb ɣef twaɣiwin n yiberdan. D inelmaden n uɣerbaz amezwaru i teɛna taluft i wakken ad sseḥbibren fell-asen.

M. Smail

Partager