«Ass-a, ma amsujji yettdawi amdan, amsujji n lmal yettdawi talsa…»

Partager

Deg tdiwennit-agi, newwi-d awal ɣef waṭṭanen n yiɣersiwen, ladɣa wid i yettilin deg yiseggasen-a ineggura, akked wamek i ilaq ad d-yili useḥbiber fell-asen.

Aɣmis n Yimaziɣen : Di tazwara, anda yewweḍ ttawil n udawi n lmal deg tmurt n Lezzayer?

Kamel Aliouane : Adawi n lmal di tmurt-nneɣ, d tawuri i yegren asurif meqqren ama deg udawi, ama deg uɛeggen ɣef waṭṭanen. Maca, aṭas n lexṣaṣ i yellan. Ticraḍ ar ass-a mazal nettawi-tent-id seg tmura-nniḍen. Amsujji n lmal mačči ala adawi i d ccɣel-is. D netta daɣen i yessenqaden neɣ i yettkunṭrulin aksum d wayen tetten medden. Taggara-a, nnant-d kra n tezrawin ula d ddwawi sɛant amihi ɣef lmal d umdan: ddwawi ma nefka-tent i lmal, nezmer ad tent-naf deg uyefki neɣ deg uksum. Aya yettḍurru tadawsa n umdan ma ṭṭuqtent, acku xeddment-d aṭṭan n uxenẓir (cancer). Amsujji n lmal ihi, yesseḥbibir ula ɣef tdawsa tazayezt (santé publique). Ɣas llan yimsujjiyen, maca yella wugur n ddwawi. Ɣlayent imi tuget seg-sent nettawi-tent-id seg Fransa. D ayen yeǧǧan imrebbiyen n lmal, ttcetkin ɣef ssumat n ddwawi-nni.

D anwi aṭṭanen i ten-yekkaten s waṭas u seg wacu i ten-ttekcamen?

Yal ccetla tesɛa aṭṭan i tt-yekkaten. Ad d-fkeɣ imedyaten: Ikerri yekkat-it ṭṭaglal i d-txeddem twekka yettidiren ɣur yiqjan. Izgaren, yella lberd ur nesɛi ddwa, dɣa wid i t-yuḍnen, ttmettaten. Aṭṭan-nniḍen iweɛren, i ttugaden aṭas yimsujjiyen, d la brucellose, neɣ tawla n Malṭa. Ur tesɛi ara ddwa, yerna amdan i tt-yuḍnen ad yuɣal d iɛiqer. Tawla i ixeddmen ticelfuxin (fievre aphteuse) deg yimi ɣur lmal amecṭuḥ d umeqqran. Ma ɣur yiyuẓaḍ, yella bucḥiḍ (la peste aviaire). Tuget n waṭṭanen-a, tekken-d seg lqella n tezdeg d unekcum n lmal aberrani ɣer tqeḍɛiwt. Wid ihelken aṭṭanen-a i d-udreɣ, deg usaḍuf, ilaq timenɣiwt-nsen imi zemren ad ten-sneṭḍen i wiyaḍ.

Seg ddwawi n yimɣan n uxxam d tesnujjya, d anti i ineffɛen ugar deg lmal?

Seg zik, di tmurt n leqbayel, ssexdamen imɣan-a i tujjya n lmal. Gar-asen llan: imliles (alaterne nerprun) i ssawraɣ, tidekt deg waman i tusut d ugeḥguḥ, tikfilt (scille maritime) i tusut d waṭtan n ubeḥri ɣur yiyuẓaḍ. Llan daɣen wi: anaraf i calwaw, neɣ i waṭṭan n wallen ɣur yikerri, aqelwac d yizgaren. Tijrarḥiyin neɣ ajeǧǧig n ukermus i lmal ur nezmir ad d-yebru i waman n tasa.

Amek yezmer yimrebbi ad yeɛqel lmal-is mi ara t-id-ibeddu waṭṭan iweɛren?

Aya d ayen iweɛren tikwal ula i umsujji mačči kan i yemrebbi n lmal. Llan waṭṭanen ur d-ttbanen ara di tazwara. Imrebbi, ad yeɛqel lmal-is yuḍen ma ibeddel tikli, ur itett ara am zik. Tafunast, ad tenqes deg tuẓẓga ɣef tikkelt. Aṭṭan n tmaẓẓagin, tikwal ur as-nettfiq alamma neẓẓeg-d tafunast, ad naf ayefki yexser. Di tawla n Malṭa, tafunast neɣ tixsi ad asent-yeḍru uɣray. Imir-n dɣa i nezmer ad ncukk s waṭṭan-a. Yal aṭṭan yesɛa limarat-is. Deg tujjya, tella yiwet n taɣult i yeqqaren kan ɣef limarat n waṭṭanen d wamek ara tent-neɛqel.

Amek ilaq ad yexdem yimrebbi i lmal-is i wakken ad yeḥrez tazmert-is?

Ad testeqsiḍ imsujjiyen, ad d-inin d tezdeg. Ugar n temsalmiyin (infections) ssebba-nsent d tibawt n tezdeg. Imrebbi ma yeḥrez tezdeg, iḥuder lmal-is, iḥuder tazmert-is. Ilaq daɣen ticraḍ.

Ahat aṭṭanen i t-yettawɣen ttilin d imihanen ɣef yimdnen, ladɣa wid yettqerriben ɣur-sen?

Udreɣ-d yakan kra i tazwara: Lberd yettenṭaḍ s uzwu. Tiferḍest (la teigne) mi ara tennaleḍ aglim-is. Tawla n Malṭa, tezmer ad tɛeddi aglim n umdan xas ur yesɛi ara tifidi. Lḥasun, deg umaḍal, llant kan snat n tbaktiriyin i izemren ad ɛeddint aglim.

Amek tettwalim amḍan n lmal gar yiḍelli d wass-a?

Seg wasmi d-tekker ddunit, amdan yettrebbi lmal ɣer tama-s. Amḍan n lmal ibeddel gar yiḍelli d wass-a. Aṭas n taɣulin i d-yernan: arebbi n unhal, arebbi n tberdeffelt (caille), atg. Deg yiɣersiwen n uxxam, nettwali taggara-a, aṭas i d-yernan: ifrax, ibelḥekkac. Ttrebbin-ten yimdanen i ccbaḥa. Nekni yewwi-d ad nili yid-sen. Ɣas ur neɣri ara fell-asen, yessefk ad ten-ndawi. Ur ilaq ara ad nettu d akken aṭas n waṭṭanen i ulac zik, tura ṭṭfen tasga deg tmurt-nneɣ. D ayen iweɛren, i yettawin ula d lweqt bac ad ttwakksen.

Ma nemmeslay-d ɣef yiɣersiwen s umata, amek yella waddad-nsen deg umaḍal?

Ma nuder-d iɣersiwen n teẓgi, yewwi-d ad nemmeslay ɣef ubaxix i iḍerrun deg ugama ass-a. Abeddel anezwan ulac win iselken deg-s. Deg wumuɣ aẓeggaɣ n WWF, yal aseggas irennu-d iɣersiwen i izemren ad negren ma ur nesḥbiber ara fell-asen. Di tmurt n Leqbayel, nettwali, seg useggas ɣer wayeḍ, iɣersiwen n teẓgi i yettenqasen. Tamurt n Fransa, texdem-d asaḍuf i umsujji n lmal, anda ilaq fell-as ad idawi iɣersiwen n lexla mebla ma yettuxelleṣ, ma ssawlent-as-d tdukkliwin yesseḥbibiren ɣef twennaḍt. Ass-a, tukerḍa n yiɣersiwen d tis kraḍet deg usekcem n uṣurdi deg umaḍal, seld imrigen d yiɛeqqaren. D asḥissef ameqqran.

Tanemmirt ɣef wayen i d-tenniḍ. Ma tesɛiḍ awal n taggara…

Tanemmirt ɣef tdiwennit d wakud i yi-d-tefkiḍ. Ass-a ma amsujji yettdawi amdan, amsujji n lmal yettdawi talsa. D ahil i ḥemmleɣ aṭas. Ssarameɣ imecṭaḥ i d-yettnekkaren ad wellhen ɣer tujjya n yiɣersiwen d useḥbiber ɣef twennaḍt.

Testeqsa-t Kaissa Khalifi

Partager