Asmekti wis 49 n tmenɣiwt-is

Partager

Ass-nni n lǧemɛa, 18 tuber 2019, i mden 49 n yiseggasen segmi i yettwanɣa yiwen gar yisulas n tegrawala tazzayrit 1954-1962, wagi d izem n Ǧerǧer Krim Belqasem. D yiwen, gar yiwudam i yuran ismawen-nsen deg umezruy n tegrawla s wuraɣ, i lmend n wayen yexdem. Yettwanɣa ugrawliw Krim Belqasem ass n, 18 di tuber 1970, deg temdint n Frankfurt, deg tmurt n Lalman, s daxel n texxamt-is deg usensu anida yella yettnusu. D axneq i t-xenqen. yettwamḍel dinna14 n yiseggasen ddaw wakal n tmurt n Lalman.

Armi d ass n, 24 deg tuber 1984, i d- nuqlen-d iɣsan-is ɣer tmurt n Lezzayer, ɣer tmeqqbert n yimeɣrasen n Lɛelya i d-yezgan deg Lezzayer tamaneɣt. Ass-a, ɛeddan 49 n yiseggasen ɣef tmenɣiwt-is am wakken acemma ur yeḍri ass n 18 tuber, imi ur d as-xdimen ara ula d tajmilt i yuklal urgaz-agi. Yella seg wid-ak yesɛan tabɣest n yirgazen akked teflest n wul. Yekka nnig n tugdi d ukukru. Yugi ad yeknu i uzaglu n ucengu. Asmi yeffeɣ ɣer umadaɣ, yella d ilemẓi, maca mi yuɣal d argaz, yesɛa azal d ccan deg timunnet n tmurt. Ilul ass, 14 di duǧamber 1922, deg taddart n Tirza Σissa, deg tɣiwant At Yeḥya Musa, deg tama n Draɛ El Mizan, lwilaya n Tizi Uzzu.

D mmi-s n Mass Ḥusin Ḥemmu Σissa akked Massa Ḥlima Caybet. Yeɣra kan armi i d-yewwi agerdas n taggara n uswir amenzu, ayen iwumi qqaren s tefransist “Certificat d’étude” deg useggas n 1936. Syin akkin, ass n 4 maggu 1943, yekcem ɣer lɛesker deg temdint n Leɣwaṭ, yeqqim dinna aseggas, syin uznen-t ɣer temdint n Blida i wakken ad ikemmel aseggas-nni i d as-yeqqimen dinna. Ma deg wass n, 26 unbir 1944, ɛellqen-as cciɛa n “Caporal”. Dɣa deg umenzu n yulyu 1945, rran-t ɣer tɣiwant n yinemhalen Izzayriyen (RTA). Tin ɣur-s deg, 04 tuber 1945, rrnan ɛellqen-as cciɛa n “Caporal/Chef”. Deg useggas n 1947, yuɣal d aɣella ɣef Ukabar Aɣerfan Azzayri (PPA).

Seg wakken yefka afud-is akked rruḥ-is i usaki n ugdud-is seg umenzu n yulyu 1943, igzem-itt udabu n Fransa deg rray i waken ad t-isɛeddi deg craɛ. Mebeɛd leḥris i d-yellan ɣef twacult-is seg, 23 meɣres 1947 d asawen, yexdem zzeḍma tamezwarut deg tudert-is. Dɣa yettucareɛ deg lɣib-is deg useggas n 1947, syin yettwaḥkem fell-a s lmut deg useggas n 1950. Ma ɣer taggara, deg meɣres n 1948 yettwaṭṭef ɣer lḥebs n Tizi Uzzu armi d aseggas n 1950. Ass n, 24 tuber 1954, yemlal d semmus (05) n yiɣellaten imazrayen (chefs historiques) n tmurt deg Lezzayer tamanaɣt i wakken ad msefhamen ɣef wass ideg ara tendeh tegrawla. Dinna i yuɣal yeṭṭef akk tamurt n Leqbayel. Yella seg wid-ak i d-yekkren i lmend n tegrawla n umenzu n unbir 1954, yella ɣer tama-s imir-nni Ɛebban Remḍan.

Mebɛed talalit n Unabaḍ Uɛḍil n Tegduda Tazzayrit (GPRA) deg 19 cutember 1958, yerra-t uselway-is Ferḥat Σebbas d nnayeb n uselway u d aneɣlaf n yiɣallen n yignan (Ministre des forces armées). Ma deg taggara n useggas n 1961, yeğğa tamurt n Ccam, yuɣal iruḥ ɣer tmurt n Rrus, syin yezger ɣer Ccinwa. Ass n, 11 deg furar 1962, tella-d yiwet n temllilit gar uɣella n Tegrawla Tazzayrit akked Uṛumi Louis Joxe. Ass n, 18 meɣres 1962, yemtawa ugrawliw Krim akked Louis Joxe umwata n ʺEVIANʺ. Asmi i d-yewweḍ Bumedyen ɣer ukersi n leḥkem, deg useggas n 1965, Krim yella ibedd mgal iɣil yettwasxdem deg tallit-nni, ama d Bumedyen, ama d wid yewwḍen ɣer tqacuct.

Ma deg useggas n 1967, yella yeslul-d yiwen ukabar iwumi i isemma (MDRA), maca Krim Belqasem ur yewwiḍ ara lebɣi-s, acku gten fell-as wuguren d yiɣeblan, dayen i t-yeğğan deg useggas-nni, ad yinig ɣer tmurt n Lalman, imi i d-as-sbabben tawaɣit n uɛraḍ n tmenɣiwt n uselway n tegduda Bumedyen, armi ḥekmen fell-as s lmut deg useggas n 1969.

A. A.

Partager