Tikwal mara ad nettεawad i yinzan d tenfaliyin (expressions) i d-ǧǧan imezwura-nneɣ yettban-aɣ-d nekkni nettuɣal kan ɣer deffir, yerna izemmer akken ay tella acku ma nekkes taṭiknulujit ay yettnernin seg useggas ɣer wayeḍ ur tesεiḍ kra nniḍen i yellan d amaynut ɣur imdanen. Teqqim-d kan yal wa ad yeccentuṭṭef deg idles-is d wayen i as-d-ǧǧan lejdud meṛṛa ma ulac leqṛaṛ-is iban d acu : d nnger. Lamaεna amek ara neḥrez idles? D anwa ay ilaqen ad d-yelhu yes-s d amezwaru? Tiririt i usteqsi amenzu iban am tafukt, akken ad tḥerzeḍ idles-ik ur ɣeffel alama i ak-t-cleqfen iseggasen s gar ifassen-ik, ur t-teḍḍeggiṛ ara netta ad tesserbuḍ win n wiyaḍ, acku iḍles yettḥiẓi am uṭufan. Ma yella d tiririt i usteqi wis-sin drus ad tt-yessnen, yerna ula d wid terza temsalt drus ay ẓran. Ihi d tameṭṭut ay d tamasayt (responsable) tamenzut ɣef idles n yal aɣṛef (peuple)
D ayen i yeǧǧan Zedek Mulud, deg tesfift “liḥala n tmurt” yewwi-d taɣawsa d tamaynut. D azɣan (critique), yelεa-yed tameṭṭut tazwawt deg tezlit “taqenduṛt-nni», yesmekta-tt-id ma tesha, yesteqsa-tt, yesbeggen-as-d asḥissef-is, maca daɣen iεeyyen-as-d.
Seg ayen ijebden awellih-is d aserwal ay d-yerzan akken ad yexneq i tqenduṛt, ad as-yekkes iẓiɣer. Zik taqenduṛt tella d timelsi idumen, ma ur d-nniɣ n yal ass, n Tezwawt, ma d tura nettwali-tt kan deg tmeɣṛiwin, ad as-tiniḍ temmug kan i ccḍeḥ, i uhuzzu n wammas. Ma d aberwal yeṭṭef tasga. Dɣa yeqqaṛ deg tazwara :
Kker a mm userwal
Nekk yid-m ad tt-nerwi
Ma mazal ur d-tlal
Tqenduṛt-nni
Imi i d-nettuɣal
Ntenneḍ ntezzi
I ixeddem wawal
Ad ternuḍ awal
Zedek Mulud yewzen amek ilaq awal-is, yenna-t-id s tɣara (manière) ifehmen, swayes ur ijerreḥ tameṭṭut tazwawt, acku mačči d tiyita ay tt-yuta maca yesduqqes-it. D awal n unaẓur s unamek (sens) ikemlen n wawal-a, yettaǧǧan Tazwawt tettεawad leḥsab-is, tettḥerrik iɣuṛaf n wallaɣ-is.
Sres-iten ad terseḍ
Tettuḍ amendil
Imi akka i d-teffɣeḍ
Ddunit d azembil
Ma yella tbibbeḍ-tt
I ixeddem wawal
Ad ternuḍ awal
Niḥqa aṭas ay d-ixeddem wawal. Qqaṛen imedyazen : awal yessefsay uzzal. Lamaεna iles izemmer kan ad iḥawel, ma ur ten-yuɣ wallaɣ ula iwumi. Zedek yeẓra belli mačči d tatut ay uraren nnuba-s, neɣ i as-yekksen i Tezwawt aḥezzeb n useḥbiber ɣef wayla imi i d-teffeɣ war (mebla) amendil, aya qqaṛen-as ’’aεemmed’’, maca anaẓur yettwali assenfali atrar amek yemmug, yenna-t-id akken nniḍen.
Dima ɣef lḥala n uceqquf seg unsayen d laεwayed-nneɣ. Ineggura-ya ufan iman-nsen zdat umennuɣ ameqqṛan akken ur sselqafen, tama n tallit tamirant tatrart (actuelle et moderne) anida kullec yennulfa-d deg yal taɣult (domaine), kullec yessutur-d ad tleḥqeḍ zzman akken ad telhu ugar lḥala n tudert-ik, maca ur d ayen ara k-yeǧǧen ad tḍeggreḍ ayla-k d yimenzayen-ik. Ṭṭbel deg aman ur as-iberru win yebɣan lewqam, ala win iεemmden i wehdum d tnegrawt n laṣel. Γef waya i yenna s usteqsi d lḥir :
Ajaεbuḍ imiḍ
Kker-d ad necḍeḥ
Anda akka i as-tebriḍ
I uxelxal n ddeḥ?
Alama teɣliḍ
I d-yettban sseḥ
I ixeddem wawal
Ad ternuḍ awal
Mi ara yeɣli yiwen ad d-iban ṣṣeḥ. Amdan s umata, irewwel i tidet, yebɣa kan ad yeḍru ṛṛay-s, ayen yebɣa, yelha neɣ ihwah-it, yeẓẓuɣur i tafat neɣ i tallast, ɣef aya, acḥal n tikkal yerna, yettaf-d iman-is udem ɣer wudem akked nndama, imi taneggarut-a werǧin tezzwar, tezga tetteggra. D ayen ahat i yeḍran i Tezwawt, tebɣa ad tεaned tin ur nelli d nettat, ur nelli seg-s, tettu dakken ma tedda deg tkellax teɣli, ad tiwεeṛ tnekkra.
Sey-a i wadda, ad d-naf Zedek Mulud yesleḍ (il a analysé) annect-a meṛṛa yekkes-d seg-s ayen izemmren ad d-yawi analkam (consequence) ur nessefṛaḥ, ihi ur yezmir ad yeqqim ur d-yesdukkul ifyar-a deg tezlit :
Yeḥlulli lḥenni
A mm ujellab
Ay aḥebruri
Γef yefruri ssxab
Cfu d kemmini
Axxam ma yella irab
I ixeddem wawal
Ad ternuḍ awal
Tameṭṭut d tagejdit n wexxam, ma tebɣa ad ibedd, ma tebɣa ad yeɣli. Cnan fell-as meṛṛa, yal wa amek ad tt-yeckeṛ. Zedek icekkeṛ-itt deg tezlatin-is, daɣen ma tṣeḥḥa tenfalit-a (expression), yesseḍlem-itt
Γef aya awalen-a sεan azal d agaεmir a Tazwawt, i am-d-yeqqaṛ Zedek, axaṭer ma texnunnez tesfift, yettwaεfes umendil, yettwaḍegger uxelxal, yettwabra i webzim d webṛuc, ula d acu i d-yeqqimen, ad irab wexxam-im, ad tettreḍ deg uxxam wayeḍ, ihi ɣur-m !
Kker-d a mm timmi
Glu-d s umeclux
Tettuḍ zik-nni
Mačči d ameslux
Rsent s tayri
S tismin d zzux
I ixeddem wawal
Ad ternuḍ awal
Win yettasmen ɣef wayla-s, yettḥuddu-t, d ayen yelhan, d ayen ay nettḥebbir, a win yufan ad nettasem ɣef wayla-nneɣ, ad t-nesduray s cedda, ad t-neḥrez s tegzi (lefhama), mačči ad nettasem deg ay gar-aneɣ yerna tismin-nni timeltax, tisemmamin.
Taggara n tizlit, ur yeṭṭaxer Zedek Mulud seg ayen yenwa ad d-yini, yeqqim deg yiwen n usentel, yal tikkelt ad t-naf ibeddu awal-is s ’’kker!’’, am win i as-yennan : alih ɣiwel eg-d kra.
Kker a mm ugusim
Taqaεet ad tt-nṛuc
Anda-kem a mm ubzim
Anda-kem a mm ubṛuc
Ma furent tesfifin
Amendayer ihuc
I ixeddem wawal
Ad ternuḍ awal
Mhenni Xalifi

